ØRESUND TENNIS er navnet for det samarbejde, som er etableret mellem Humlebæk Tennisklub, Fredensborg Tennisklub og Nivå-Kokkedal Tennisklub. Der er tale om tre selvstændige klubber med egne vedtægter, generalforsamlinger etc. Men Øresund Tennis er et meget nært samarbejde, som formentlig ikke ses mange andre steder, hvor medlemmer i meget høj grad spiller med hinanden og træner sammen.

Øresund Tennis er samtidig optaget som binavn i vedtægterne for Humlebæk Tennisklub, og denne hjemmeside er dermed både hjemmeside for samarbejdet i Øresund Tennis og for Humlebæk Tennisklub.

Formålet med Øresund Tennis samarbejdet er at skabe de bedste muligheder for medlemmerne for at spille og træne sammen og de bedste rammer i øvrigt for et godt socialt liv i klubberne med mange spændende arrangementer.

Alle tre klubbers medlemmer spiller fælles i tennishallen ved HIC og kan deltage i sociale arrangemener fælles, både ude og inde.

Humlebæk og Nivå/Kokkedal har særlig tæt samarbejde, hvor medlemmerne kan udnytte ledige baner på hinandens anlæg udendørs, og træningen i de to klubber er organiseret i fællesskab.

Trænerne ansættes af Øresund Tennis (Humlebæk), men udfører træning på lige vilkår begge klubber. Børnene (og seniorerne) er medlem i den lokale klub, hvor man også træner. I praksis betyder træningsfællesskabet derfor først og fremmest, at der er bedre ressourcer til at skabe kvalitet i træningen–og mulighed for flere og spændende arrangementer. Karlebo Tennisklub er også med i Øresund Tennis samarbejdet i vintersæsonen med både baner og træning i HIC.

Øresund Tennis er for ALLE. Vi vægter både det sportslige og sociale. Sportsligt vil vi gerne være med i eller tæt på toppen både på seniorsiden og i alle juniorrækker. Både sportsligt og socialt bygger vi på nogle meget faste og sunde værdier : vi vil fællesskabet på tværs af niveauer, køn og alder. Og har derfor masser af træning, aktiviteter og arrangementer, hvor alle kan være med uanset niveau.

Og så tror vi på løbende udvikling. I 2022 opføres to helårsgrusbaner og to udendørs padelbaner ved indendørstennisbanerne ved Humlebæk Idrætscenter. Fremover er vi derfor ikke “kun” Øresund Tennis, men ØRESUND TENNIS OG PADEL.

Har du spørgsmål til os, kan du altid kontakte formand Lars Gulmann på formand@oresundtennis.dk

Share This Page, Choose Your Platform!

ØT Autumn Cup

14. oktober

u 10 – 14 turnering

16. oktober-18. oktober

Tilmeld dig vores nyhedsbrev