2026-08-02T00:00:00+02:00
Indlæser Begivenheder

PRESSEMEDDELSE FRA ØT OG LANGEBJERGSKOLEN                                    4. oktober 2020

Øresund Tennis og Langebjergskolen startede i 2017 et samarbejde indenfor rammerne af skolereformen med to formål

  • At give en tennisuddannelse til alle børn i indskolingen, og
  • At hjælpe de mest talentfulde med at få træning i skoletiden

Torsdag den 8. oktober 2020 kl. 8.00 overrækker Dansk Tennisforbund og DGI en pris til skolen og tennisklubben for deres fælles indsats for at anvende skolereformen til at give børnene ekstra bevægelse og øgede fysiske kompetencer i skoletiden.

Skole-tennissamarbejdet indebærer, at alle børn i indskolingen fra 0.-3. årgang får i alt 10 tennislektioner, hvor alle de basale tennisslag (forhånd, baghånd, flugtning og serv) gennemgås og børnene får en god fornemmelse for selve tennisspillet.

Den første årgang fra skolen, som nu har været igennem hele forløbet er den nuværende 4. årgang (hvis forløb afsluttedes lidt forsinket efter sommerferien pga Corona).

Det har været en kæmpe succes med stor begejstring blandt lærere, børn, forældre og trænere. Og succesen har indebåret at ca. 20-25 % af årgangen er blevet så interesseret, at de er blevet tilmeldt tennisspil efter skoletid.

Selvom ingen på årgangen havde spillet tennis før samarbejdet begyndte, er der nu en gruppe på 8-10 børn, som indgår i tennisklubbens talentprogram og får en del af den ugentlige træning i skoletiden kl. 8.00 – 9.00 om morgenen. Det giver bedre energi til børnene og får deres hverdag med skole og sport til at hænge sammen – og for tennisklubben betyder det, at der er bedre plads til breddebørn om eftermiddagen, hvor der ikke er så mange baner i vinterhalvåret.

Børnene har haft så stor fremgang, at de har opnået den største sportslige succes for et juniorhold i klubbens historie. Ved den netop afsluttede Danmarksmesterskab for u 10 spillere har Øresund Tennis hold, som udelukkende består af elever fra skolens 4. årgang, netop vundet bronzemedaljer efter sejre over flere at de absolut bedste klubber herhjemme.

Ved prisoverrækkelsen vil Dansk Tennisforbunds formand Henrik Thorsøe, tennisansvarlig i DGI Nordsjælland Jonas Ø. Hansen og borgmester Thomas Lykke Pedersen være til stede og overrække både idrætsorganisationernes pris samt bronzemedaljer til deltagerne på u 10 holdet. Endelig vil borgmesteren på klubbens vegne overrække en særpris, til en elev/spiller, som har gjort noget helt særligt.

Prisoverrækkelsen finder sted i tennishallen ved HIC, Langebjergvej 567, 3050 Humlebæk.

For yderligere info, kontakt

  • Skoleleder, Langebjergskolen Søren Bjørn Jakobsen : Tlf. 2170 6677
  • Formand, Øresund Tennis Lars Dahl Gulmann : Tlf. 6120 8758

 

Share The Virtual Reality Post!

Go to Top