Som medlem af af Øresund Tennis & Padel kan man spille både ude og inde.

Vi har i alt 10 grusbaner, 2 padelbaner og 3 indendørsbaner samt adgang i et vist omfang til yderligere 7 udendørsbaner.

Se link for booking og læs mere om de forskellige lokationer og principper for booking nedenfor.

Humlebæk/Niverød (ude)

Nivå-Kokkedal

Tennishallen HIC

Udendørs spilles primært i Humlebæk.

Vi har 8 grusbaner til tennis i Humlebæk, hvor de 6 traditionelle sommerbaner ligger på Gl. Strandvej 77. I tillæg hertil har vi to Red Plus helårsgrusbaner ved Langebjergvej 403. Her ligger vores 2 udendørs padelbaner også.

Der er lys på padelbanerne og den ene helårsgrusbane (bane A). Det betyder at man kan spille fra morgen til aften uanset årstid, blot vejret tillader det. Lyset tændes i det tidsrum banen er booket.

Foruden tennis- og padelbanerne i Humlebæk har medlemmer af Øresund Tennis & Padel adgang til at spille udendørs spille tennis i Nivå/Kokkedal på yderligere 7 baner, dog i mere begrænset omfang.

Har man et ØT medlemskab i Humlebæk afd. eller ØT kombi kan man spille på de ovennævnte baner.

Der er yderligere 2 baner beliggende i Niverød. Disse baner kan alene bookes af medlemmer med et Niverød medlemskab eller et ØT Kombi medlemskab.

Indendørs spilles på 3 baner i tennishallen i Humlebæk Idræts Center, Langebjergvej 403. Der er ikke indendørs padelbaner, men de udendørs padelbaner er åbne hele året.

Booking udendørs: De tre forskellige banetyper i Humlebæk (alm grus på Bjerre, Red Plus på Langebjerg og Padelbaner) bookes ved at klikke på linket ud for Humlebæk. Ønsker du at spille i Nivå/Kokkedal klikkes på dette link. Man kan have op til to reservationer 14 dage frem i tid i på alle baner i Humlebæk, og en booking i Nivå-Kokkedal anlæg 24 timer frem.

Booking Indendørs: Man kan med medlemskab i Humlebæk/Kombi løsbooke 14 dage frem. Løsbooking sker ved at klikke på linket ovenfor (HIC). Ønskes fast ugentlig banetid kan dette ske iht. de enhver tid gældende retningslinjer (se mere her https://oresundtennis.dk/banebooking/fast-banetid-indendoers/)

Bemærk, at man skal have en nøglebrik for at spille indendørs. Den erhverves ved at skrive til info@fredensborgtennis.dk

Særlig om gæster. Spil på banerne er for vores medlemmer. Man kan dog medbringe gæst mod at betale gæstegebyr. Søg gæst som medspiller ved bookningen, så kan banen bookes sammen med gæsten. Dette gælder både tennis- og padel og både ude og inde.

Share This Page, Choose Your Platform!

FUN PLAY Skumstævne

23. november 9:00-17:00

Junior Jule Afslutning

12. december 15:30-18:30

KM i Skumtennis

2. januar 2026 11:00-19:00

U 12 Turnering

3. januar 2026 13:00-20:00