
BANERNE ER ÅBNE – pas på hinanden
21. april 2020-15. maj 2020
Udgivet 21/4-2020
Kære medlemmer,
Så er tiden endelig kommet, hvor det er muligt at åbne vores udendørs tennisbaner. De vil være åbne for almindelig spil fra og med i morgen.
Al spil skal ske i overensstemmelse med sundhedsmyndighederne og idrætsorganisationernes anbefalinger. Tennisklubberne i Øresund samarbejdet har sammenfattet de væsentligste retningslinjer, som du kan læse i linket til højre. Disse samt myndighedernes anbefalinger vil tillige hænge tilgængeligt på anlægget.
Banerne er p.t. lidt bløde, og i opstartsfasen vil bane 5 være lukket for ekstra pasning. Banerne vil ikke være åbne tidligt om morgenen, da de har brug for at “sætte sig” efter nat-vanding. Vi beder om, at alle ud over de sundhedsmæssige anbefalinger, tager ansvar for banerne og fejer helt ud til hegnet – så vi passer på hinanden og banerne.
Klubhuset og baderummene vil være lukket for medlemmerne indtil videre. Man skal derfor møde omklædt og i øvrigt følge retningslinjerne.
Større arrangementer som Hyg Ind, standerhejsning, tennissportens dag særlig kampspil for de mindste kan p.t. ikke startes op. Vi har ikke fået information om holdkampe, men vender tilbage, når vi ved mere.
Træning vil til gengæld starte op med mindre forsinkelse og med forholdsregler. Det vil være nødvendigt, at trænere redigerer i de træningsprogrammer, de oprindeligt havde fastlagt. Vi har de kommende dage dialog med andre klubber og forbundet om hensigtsmæssig og forsvarlig opstart. Vi vil orientere i nyhedsbrevet, på facebook og hjemmesiden.
Vi ønsker alle rigtig god fornøjelse – pas på hinanden og banerne 🙂
Med venlig hilsen
Bestyrelsen