I ØRESUND TENNIS & PADEL er klubmesterskaberne årets absolut største sociale og sportslige begivenhed.

Små 200 medlemmer er med hvert år, lige fra de yngste på 6-7 år til veteraner i 65 +. Og alle niveauer er repræsenteret lige fra medlemmer, der kun har spillet i få år til de allerbedste på 1. holdene i 1. division, som altid spiller med.

Tilmelding åbner hver år i februar måned og så holdes en stor og festlig finaledag i løbet af september måned – hvor alle finaler spilles. Det er som regel små 40 finaler og et fantastisk liv på anlægget på Bjerre med mere end 200 mennesker hele dagen.

PRAKTIK om TILMELDING – UTR PROFIL

Universal Tennis Rating (UTR) er tennissportens svar på at have et handicap i golf. Det giver en rating – et antal point – som viser ens spillemæssige niveau, så det bliver nemmere at finde spillere på eget niveau, både i egen klub og i andre klubber. Dette system har vi tilsluttet os som klub. UTR har en god softwareplatform, så man meget nemt kan oprette turneringer og kampe i et brugervenligt format. Derfor bruger vi det til interne turneringer, herunder klubmesterskaberne.

Derfor er det som spiller i ØT en god ide at få en profil i UTR.

DET FØRSTE MAN SKAL GØRE SOM MEDLEM ER AT OPRETTE EN BRUGERPROFIL TILKNYTTET ØRESUND TENNIS OG PADEL

Dette er helt enkelt og gøres på følgende måde

1. Gå til link til Klubbens UTR side https://app.universaltennis.com/clubs/596356

2. Tryk på Request to Join, og

3. Følg anvisningerne.

NB Mange medlemmer figurerer formentlig i UTR systemet allerede, da systemet arbejder sammen med DTFs og Tennis Øst turneringssystem. Man er derfor blevet registreret ved at deltage i turneringer og holdkampe.

Det er – i fald man har spillet holdkampe og lign – vigtigt, at man sikrer sig at blive koblet op på det navn/profil, som systemet allerede kender, da det betyder, at man får sine nuværende point optjent i DTF/Tennis Øst med i dette nye system. I vil blive guidet til dette i processen og kan søge på jeres navn. Når man har gennemført registreringsprocessen modtager man en mail om, at man er optaget i klubben.

TILMELDING TIL KLUBMESTERSKABERNE OG ANDRE BEGIVENHEDER

Dette er simpelt 😊

Log på din profil under Øresund Tennis & Padel og find events. Her er de events, som vi selv holder.

Her finder man bl.a. klubmesterskaber – og andre klubbegivenheder – og så tilmelder man sig ud fra de kriterier og retningslinjer, som er angivet.

PRAKTISK HJÆLP

UTR er faktisk meget brugervenligt, og der er enkelt både at oprette profil og tilmelde sig klubmesterskaber og andre events. Men IT er jo IT. Og det driller bare nogle gange for nogle. Og måtte det ske, er der selvfølgelig hjælp at hente. Andrew Grant Christensen, som er vores UTR ansvarlige, vil være til stede ved både standerhejsning, UTR dagen og ofte i klubben i øvrigt for at hjælpe med dette. Man er altid velkommen til at skrive til Andrew på agrantc@mac.com